Ryk en balle, så er der plads til alle


Vi,  Leif og Mona og Mathias på 18
bor i et dejligt pacelhus i Augustenborg.
Vores 4 store børn er blevet voksne og de prøver nu kræfter
med livet uden for barndomshjemmet.
 Både Leif og jeg har begge et travlt arbejdsliv:
 Jeg som pædagog og Leif som industriteknikker,
men når vi har fri, nyder vi at være hjemme
med vores katte og hunden Lilli.

Den Norske skovkat, med sit flotte og stadig lidt vilde udseende og natur, facinere os meget. og tanken om, at den har eksisteret siden vikingetiden,
og måske endda før
gør den speciel i vores øjne.
Som Piet Hein beskriver, er katten sin egen og temmelig uafhængig af natur.
Den har bevaret sine instinkter og vil sikkert kunne overleve også uden os mennesker.
Da katten, i sin tid, fik kontakt med menneskerne,
 var det et valg katten dengang tog.
Inde i enhver tamkat, er der stadig gemt et rovdyr og en vildkat,
der kan træde til, hvis det skulle blive nødvendigt for katten.
Så når katten, hjemme i stuen, kikker kærligt på os
samtidig med at den spinder og gør sig til,
kan vi roligt være taknemmelige og glade for...

katten har valgt os
(selvom vi måske troede, det var omvendt)